Vores fine skænk, som altid får ros

Vores fine skænk, som altid får ros

Da vi flyttede fra Århus til Sjælland, fik vi en gammel skænk af mine forældre, som de ikke brugte mere. Skænken var afsyret og lidt medtaget efter at have stået i kælderen i nogle år – især ét hjørne havde det hårdt efter et møde med en labradorhvalp med ondt for tænder!

Vi var enige om, at den skulle males, men kunne ikke helt bestemme os for farven – min første tanke var, at den skulle have en pangfarve, ligesom et karlekammerskab i pink, jeg havde set i “Dicte”. Men en pangfarve er  jo rimeligt dominerende i et hjem, så det skulle overvejes grundigt, før vi tog et valg!

En dag forslog min kæreste, at vi malede den grå – jeg var ikke helt solgt, men efter at have set en kommode i en gråblå farve i en smart butik, gik jeg med til det – og det er jeg glad for jeg gjorde!! Den er bare blevet så fin, og farven blev bare helt rigtig!

Vi* startede med at grunde den, for at få et ensartet resultat – vi brugte bare noget hvid vægmaling vi havde til overs. Den grå farve blandede vi selv, med noget sort kulør vi havde købt hos en maler og det samme hvide vægmaling (vi har stadig meget till overs…).

*Når jeg skriver vi, mener jeg egentlig mest min kæreste…

Her kommer lidt billeder :-)

Før skænken blev malet, skulle pynt-opsætningen lige afprøves

Før skænken blev malet, skulle pynt-opsætningen lige afprøves

Skænken efter 1. lag - den fik 2 lag.

Skænken efter 1. lag – den fik 2 lag.

Færdig! Så fin :)

Færdig! Så fin :)

Og en lille collage, bare fordi jeg kan.

Og en lille collage, bare fordi jeg kan.

Jeg er rigtig glad for, at det ikke blev en pangfarve – vi har malet vores spisestuestole i forskellige klare farver, og jeg tror at endnu et møbel i en klar farve, ville have fået stuen til at ligne et cirkus. Stolene får I at se en anden dag :-)

Reklamer