Så blev jeg endelig færdig med den vimpelrække jeg har skrevet om. Den er bare blevet rigtig fin, hvis jeg selv skal sige det! Bedøm selv:

Sådan ser den ud! Beklager billedkvalitet, er for doven til at bruge andet en telefonkameraet ;-)

Sådan ser den ud! Beklager billedkvalitet, er for doven til at bruge andet en telefonkameraet ;-)

Snoren som vimplerne er sat på, er hæklet – jeg var hjemme ved mine kære forældre i sidste weekend, og min mor var så tålmodig at lære mig at hækle luftmasker (som man starter med) og fastmasker, og det er de to typer masker, snoren er hæklet med. Jeg har ikke fået talt maskerne, men snoren er ca. 150 cm*, og er lavet af én omgang luftmasker og én omgang fastmasker. Derefter har jeg syet vimplerne på med samme farve garn som snoren har, det ser således ud:

Sådan ser påsyningen ud

Sådan ser påsyningen ud. Havde man nu været prof-hækler, kunne man nok have fundet ud af, at hækle vimplerne fast. Men det er man ikke… endnu.

Jeg har prøvet at gøre det så pænt, at modtagerne selv kan bestemme hvilken side der skal vende ud af :-) Snoren blev lidt skæv i det, man kan godt se det var det første jeg har hæklet, men jeg har haft den spændt op og spændt ud, så nu har det hele rettet sig lidt ;-)

*Snoren kunne godt have været lidt længere, da der kun blev ca. 15 cm til overs på hver side af vimplerne, og det er ikke så meget, hvis den skal bindes rundt om noget bredt.

Nu hænger den bare herhjemme, og venter på at blive afleveret!

De venter spændt!

De venter spændt!

Faktisk var det et ret nemt projekt, og det tog ikke så lang tid at lave (jeg er bare utålmodig…), så dem skal jeg helt sikkert lave nogle flere af, hvis bare mine venner ville tage at få nogle flere børn…

Reklamer