Efter vi er flyttet til Sjælland er jeg begyndt at lave mange flere kreative ting, end jeg plejer – hvilket også er det, der har medført bloggen her.

Jeg har bl.a. udvidet mine strikkekundskaber til at kunne strikke både ret OG vrang OG glatstrik (retstrik den ene vej og vrangstrik den anden vej), og tage masker ind (tak til http://www.paapinden.dk og YouTube). Mine hæklekundskaber er også stærkt udvidede – fra slet ikke at have kunnet i sidste uge til at kunne flere forskellige slags hækling i denne uge (tak til mor, Hendes Verdens hækleskole http://www.hendesverden.dk/handarbejdsskolen/Handarbejdsskolen-A-N/Hakleskolen/?ctlPager.SimplePager.Index=1 og YouTube).

Alle disse nye evner skal jo udnyttes, og jeg har rigtig mange gode ideer (stærkt foranlediget af mine gode venners lille, nye søde datter, der da skal have en masse hjemmelavede sager og min mors fødselsdagsønsker)!

Jeg er sådan en person, der godt kan miste overblikket, hvis jeg har alt for mange ting i hovedet på én gang, som skal ordnes. Når jeg har det, laver jeg lister – indkøbslister, to do-lister, idé-lister… Og jeg har selvfølgelig også lavet en liste over de ting, jeg gerne vil strikke og hækle. I prioriteret rækkefølge, naturligvis!

Bemærk venligst den udstregede vimpelrække - succes!

Bemærk venligst den udstregede vimpelrække – succes!

Så nu står de der – ordnede, prioriterede og overskuelige. Så er det bare med at komme i gang :-)

Reklamer