For en uge siden var der mors dag, og jeg håber at I alle huskede at hylde jeres mor på én eller anden måde?

Jeg så først min mor i fredags, hvor hun fik sin mors dags-gave, som hun heldigvis blev glad for :-D Jeg havde hæklet et mobiletui til hende, som jeg også selv synes blev ret fedt!

foto 1-2Jeg har selv fundet på farveskiftene, men selve mønsteret kan jeg ikke tage æren for – det har jeg fundet her. Jeg tror den blog, Lutter Idyl, bliver farlig for mig at klikke ind på – der er alt for mange lækre projekter og guides, og min hækle- og strikke-to-do-liste er allerede vokset!

Til sidst laver man sådan en lille hank, så etui og mobil kan hænges i en snor om halsen, så man aldrig glemmer, hvor man har lagt det – S.M.A.R.T.!

foto 2-2

Go’ søndag!

Reklamer