Det er ved at være noget tid siden, at jeg sidst har været aktiv her på bloggen – jeg har haft travlt og derefter ferie, og jeg har ikke fået kreeret så meget som jeg plejer. Men lige for 10 minutter siden blev jeg færdig med en bestillings-blæksprutte, til en studiekammerats niece, og jeg synes selv jeg har været ret kreativ, se selv:

 

Der er kvast, der er sløjfe, der er blink og tilmed en sut! Vil kreativiteten dog ingen ende tage?!

Der er kvast, der er sløjfe, der er blink og tilmed en sut! Vil kreativiteten dog ingen ende tage?!

Kvasten har jeg lavet ved at binde en masse garnender sammen til et bundt, trække bundet gennem det midterste af blækspruttens hoved indefra og ud, og så ugle enderne.

Sløjfen er “bare” et lille stykke med fastmasker, som jeg har spændt ind på midten, og så hæftet på “båndet” af huen.

Sutten har jeg lavet ved at hækle en cirkel (brugte Spruttegruppens opskrift på “bunden” til blæksprutten som inspiration). Suttens hank er 13 luftmasker, som jeg har samlet enderne på, og hæftet på cirklen. Derefter er sutten syet fast på sprutten, hvor munden skulle have været.

Her kommer et par billeder mere :-)

Nærbillede af sløjfen

Nærbillede af sløjfen

Nærbillede af sutten. Hanken kunne måske godt have været et par luftmasker kortere.

Nærbillede af sutten. Hanken kunne måske godt have været et par luftmasker kortere.

Nu holder jeg en lille pause fra sprutterne, og går i stedet i gang med lidt sager til hende den søde pige, som vores venner har fået.

Reklamer