I denne uge er jeg i sommerhus på Læsø sammen med mine forældre. På Læsø er der marked hver onsdag i sommerperioden, og traditionen tro var vi på marked i går. Her så jeg nogle rigtig søde hæklede armbånd, der lignede kæder. Sådan et må jeg hjem og lave, sagde jeg. Og som sagt så gjort!

Efter flere forsøg lykkedes det mig at ramme rigtigt, og to armbånd senere, er jeg nu klar til at offentliggøre resultatet af mine anstrengelser:

Et gråt armbånd til min mor

Et gråt armbånd til min mor

Og et petroleumsfarvet til hendes veninde

Og et petroleumsfarvet til hendes veninde

Armbåndet er meget enkelt at lave (når man altså har givet det et par forsøg…). Man laver 15 luftmasker, og lukker dem sammen til en ring med en kædemaske. Herefter laver man to luftmasker som “start” og  så et passende antal stangmasker uden om luftmaskerne. “Hæft” den sidste og den første stangmaske sammen med en kædemaske og bryd garnet.

Når man har lavet den første ring færdig, påbegynder man den næste ved at lave de 15 luftmasker, og lukke dem sammen IGENNEM den første ring, på den måde bliver ringene sat sammen til en kæde. (Jeg burde have taget billeder af processen…). Når man har lukket luftmaskerækken sammen rundt om den første ring, kan man begynde med de to luftmasker og  stangmaskerne. Dette gør man igen og igen indtil man kan passe armbåndet.

Her kan det ses, hvordan de hæklede ringe er kædet sammen.

Det kan det også her.

Det kan det også her.

Pigen på markedet havde lavet armbåndet helt lukket, men jeg har valgt at lukke det med en knap, for jeg synes det er nemmere at tage af og på, på den måde.

Det er smart at sy ledene sammen, der hvor de mødes, ellers er de (MEGET) tilbøjelige til at ville sno rundt. OGSÅ selvom man har strøget armbåndet og haft det i pres mellem to tunge bøger…

Knaplukning

Knaplukning

Knappen er syet fast på ringen i den ene ende, og spændes ved hjælp af et øje lavet af luftmasker i den anden ende.

Knappen er syet fast på ringen i den ene ende, og spændes ved hjælp af et øje lavet af luftmasker i den anden ende.

Jeg skal helt sikkert lave mange flere af de her armbånd! De er nemme og de tager ikke lang tid at lave. Næste armebånd til jeg prøve at lave med samme antal luftmasker, men så med dobbelte stangmasker – ja, jeg lever livet på kanten!

Reklamer