I søndags var vi til min kærestes nieces 5 års fødselsdagsbrunch, og i dagens anledning havde jeg lavet et sødt lille makkerpar til fødselaren:

Sprutte og Hvalborg

Sprutte og Hvalborg

Sprutte er lavet efter Spruttegruppens opskrift, men med dobbeltgarn og hækle nål nr. 5. Kasketten er fundet her, hvor der er mange andre sjove “accessories” til sprutterne.

foto

Hvalborgs krop er faktisk også lavet efter Spruttegruppens opskrift. Jeg blev dog ved med at tage ind, intil der var 10 masker tilbage forneden. Jeg lukkede enden af ved at hækle cirklen sammen med 5 fastmasker. Halen har jeg “digtet” – 2 dobbelte stangmasker, 1 kædemaske og 2 dobbelte stangmasker igen. Finnerne er lavet sådan:

1. omgang: 4 fastmasker i en magisk cirkel

2. omgang: 2 masker i hver maske

3. omgang: 4 fastmasker, 4 kædemasker, klip og træk snoren igennem

Øjnene er 2 magiske cirkler med 5 fastmasker og lidt sort i midten. Munden er en række af luftmasker, som jeg har syet på.

foto-1

 

Som I nok har opdaget, nyder min mor også godt af min hobby, og hun er nu selv begyndt at finde opskrifter til ting hun ønsker sig – det er dejligt og meget praktisk, fordi jeg oftest finder opskrifter på børneting, mens hun er bedst til at finde en masse voksenting ;-)

I sidste uge fandt hun disse fine armbånd, som jeg straks måtte lave:

Opskriften er fundet hos Karen Klarbæk

Opskriften er fundet hos Karen Klarbæk

De er super hurtige at lave, og jeg synes de er rigtig fine!!

Reklamer