Archives for the month of: december, 2013

I starten af december så jeg et par fede futsko på Instagram, og jeg begyndte STRAKS at lede efter en opskrift på dem. Det lykkedes mig at finde en engelsk opskrift, og jeg lavede et par futter til min mor. Futterne består af tre hæklede sekskanter pr. fut, men i den engelske opskrift er de to af sekskanterne lidt mærkeligt formet, sikkert for at få dem til at passe bedre til fodens form, men jeg synes ikke rigtigt det fungerede. Opskriftens sål kunne jeg SLET ikke finde ud af at lave, så jeg freestylede en sål – som jeg ikke har skrevet ned… Her er resultatet :-)

IMG_2062IMG_2063IMG_2064

Da jeg skulle lave et par til mig selv, valgte jeg at lave tre almindelige sekskanter pr. fut. Sekskanterne er 15 cm i diameter og hæklet i stangmasker. De er hæklet i baby marino, som er MEGA blødt og lækkert! Garnet passer til en nål nr. 4.

IMG_1983

Da jeg skulle til at sy mine futter sammen, fandt jeg ud af, at jeg havde lavet sekskanterne alt for store (der er jo ingen grund til at måle undervejs..). Så jeg måtte i gang med at trevle op – øv bøv!

Sålen på mine egne futter har jeg lavet på en anden måde, end den på min mors futter. Jeg har lavet endnu en sekskant, der var én omgang mindre end de øvrige sekskanter. Sål-sekskanten sidder under tæerne. De to side-sekskanter hæklede jeg sammen under foden med en række stangmasker. Det kom til at se sådan ud:

IMG_2059IMG_2058

Pasformen på mine futter er ikke lige så god, som den er på min mors, så det er tydeligt at jeg skal prøve mig frem nogle gange mere…

IMG_2060
IMG_2061

... heldigvis har jeg nogle aftagere i tankerne til de næste par ;-) Desuden har jeg set en variant, der består af firkanter – dem tror jeg at jeg skal lave næste gang!

Julen har efterhånden lagt sig, og jeg har i år været producenten bag en et par bløde pakker. Jeg har planer om at lave laaaaaaange indlæg om hver enkelt gave, men her kommer et overblik over de kreationer jeg har kreeret og givet væk:

Mormors nye pude

Pude4

Mors grønne clutch i kurvehækling

Clutch3

Svigermors nye stempelkandevarmer

Stempel5

Maries mange flotte mellemlægsservietter/flakoner/doilies

IMG_1959

 

Agnes’ gravhund

IMG_2045

 

Heldigvis blev modtagerne glade for gaverne, for de kunne jo ikke byttes – høhø! Det har været rigtigt hyggeligt at lave alle tingene, jeg startede allerede i midten af september, så har været i julestemning siden da ;-)

 

Som jeg fortalte sidste søndag, har jeg lavet en lille advents-gør-det-selv-kalender sammen med Samvirke. Mine opskrifter kommer i deres nyhedsbrev om mandagen, så man kan nå at hækle en pakke til næste søndag. Opskriften der kommer i morgen, er på hæklede snefnug – se et sneak peak af opskriften på Samvirkes hjemmeside her: http://samvirke.dk/forbrug/artikler/haandarbejde-haekl-snefnug-flok.html

Her er et billede af nogle af de snefnug jeg har lavet:

Et lidt uskarpt billede af de flotte fnug.

Et lidt uskarpt billede af de flotte fnug.

God fornøjelse :-)

Jeg har vidst nævnt nogle gange, at jeg i år laver en del hjemmelavede julegaver, som i sagens natur ikke kan vises her, fordi modtagerne læser med… For de flestes vedkommende. Min mormor på 86 år er ikke på internettet, og det vil jeg udnytte i dette indlæg, hvor jeg med stolthed vil fremvise det mesterstykke af et pyntepudebetræk jeg har hæklet til hende!

TADAAAAAAAA…

Min mormor elsker blå, derfor er puden holdt i de blå farver.

Min mormor elsker blå, derfor er puden holdt i de blå farver.

Forsiden af betrækket er et miks mellem en “solsikke”-bedstemorfirkant, en klassisk bedstemorfirkant og omgange med stangmasker. Mønstret på solsikken har jeg fundet her, opskriften er tysk, men jeg synes faktisk den er ret nem at forstå (uden at prale, for mit tysk er VIRKELIG dårligt…).

En opskrift på en klassisk bedstemorfirkant kan f.eks. findes her.

Pude2

Bagsiden er en “hel” bedstemorfirkant (jeg kender ikke til de rigtige navne på de forskellige typer firkanter, hvis nogle af jer der læser med kender de rigtige navne, må I meget gerne skrive dem). Den hele firkant har jeg fundet en rigtig god opskrift på her.

Pude3

Jeg lagde for- og bagside med retsiderne mod hinanden og hæklede dem sammen med fastmasker, men lod et hul være, for at kunne få puden ind. Lukningen kunne jeg ikke helt greje at lave elegant, så den er en lille smule klodset. Men det overordnede resultat er jeg overordentligt glad for!

Pude1

For- og bagside hækles sammen med fastmasker.

PS: Puden er ca. 40×40 og det er betrækket også. Garnet er ret glat og kommer nok til at give sig lidt, så til en anden gang jeg skal lave pudebetræk vil jeg nok lave det en lille bitte smule for småt.

#myfriendsaremarried

En blog om mine kreative udskejelser

Sugar & Cloth

DIY Inspired Living

Det skal smage af noget

En blog om mine kreative udskejelser

toraeffersoe.wordpress.com/

En blog styret at kærligheden til lækre, søde sager!