TASKER!

Igen har jeg ladet mig inspirere af en kreativ Instagrambruger, og lavet den sødeste lille taske/pung :-) Se her

Taske2


Med min opskrift bliver tasken ikke så stor, den måler 8,5 cm x 8,5 cm. En større taske vil kræve enten et større maskeantal i “bunden” + en anden flakonopskrift, eller tykkere garn :-)

Nu følger en gør-det-selv-guide, hvis du skulle få lyst til at lave en udgave.

Taske med flakon-top

Garn: Flakon: Søstrene Grenes bomuldsgarn. Bund: Mandarin Medi fra Sandnes Garn

Nål: 2,5 mm til både flakon og bund.

Flakon

Opskriften på flakonen har jeg fundet gratis på nettet her. Jeg har ikke lavet den sidste omgang i opskriften, og jeg har lavet en lille ændring i “min” sidste omgang, for at lave et knaphul.

Doily

Bund

Bunden har jeg lavet i fri fantasi, og jeg måtte pille op et par gange før den blev rigtig og fik de rigtige mål. Men til sidst fandt jeg den rigtige fremgangsmåde :-)

Start med 20 lm + 3 lm til at vende med.

Hækl 1 stm i hver maske hele vejen ned, dog 3 stm i den sidste maske.

Hækl videre på den anden side – 1 stm hele vejen ned, dog 3 stm i den sidste maske. Afslut med 1 km i den 3. “vende-lm”.

*3 lm, 1 stm i hver maske hele vejen rundt. Afslut med 1 km i den 3. lm fra omgangens begyndelse* x 10, eller til tasken får den størrelse du vil have.

Taske

 

Nu gælder det bare om at få hæftet ender og syet flakonen på bunden + få syet knappen på :-)

Tasken forfra (igen)

Tasken forfra (igen)

Tasken bagfra.

Tasken bagfra.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg ser et meget stort potentiale i denne idé, og har allerede flere ideer til andre modeller. Jeg tror jeg vil prøve at lave en mobilcover-udgave af denne fantastiske idé :-) Og så skal jeg helt sikkert lave nogle større udgaver også. Hurra for Instagram!!

Reklamer