Archives for category: Projekter

For længe siden (!) begyndte jeg på en pude, og blev færdig med forsiden, fik købt fyld og stof til bagsiden… Og så døde den ligesom der…

Men i dag fik jeg det hele syet sammen, juhuuu! Og nu står den og pynter i hyggestolen :-)

Mønsteret er inspireret fra bogen “Lutter Løkker” og hedder vidst vævehækling. Her kommer der en billedstorm af processen!

Starten er gået, der vælges farver

Starten er gået, der vælges farver

Er vi ikke snart færdige?!

Er vi ikke snart færdige?!

Så blev bagsiden syet på, et flot gråt stykke stof

Så blev bagsiden syet på, et flot gråt stykke stof

Sådan ser vidunderet ud forfra

Sådan ser vidunderet ud forfra

Og her er vidunderet kommet hjem :-)

Og her er vidunderet kommet hjem :-)

Aaah, jeg er godt tilfreds!

Jeg er så heldig at jeg er kæreste med en mand, der har en møbelsnedker gemt i sig. Han har simpelthen (ikke simpelthen, det tog hårdt arbejde og talent!) bygget det fedeste lille 50’er-stil-inspirerede sofabord til os! Jeg er meget stolt, og meget glad for det!

Sådan et sofabord kan selvfølgelig ikke bare stå der i stuen, uden noget pynt på sig, det er da klart. Inspireret af 50’er-stilen kom jeg på at lave en lille pyntedug af 3 flakoner syet sammen til en.

Jeg har valgt at bruge en lille, en mellem og en stor, og her kommer der billeder og links til opskrifter:

Den lille. Jeg har hæklet de 4 første runder fra denne opskrift.

Den lille. Jeg har hæklet de 4 første runder fra denne opskrift.

Den mellem. Her har jeg brugt denne opskrift, og hæklet den lille serviet.

Den mellem. Her har jeg brugt denne opskrift, og hæklet den lille serviet.

 

 

Den store. Her har jeg brugt denne opskrift.

Den store. Her har jeg brugt denne opskrift.

 

Sammen ser de sådan ud. Jeg er meget tilfreds! Kæresten er lidt uforstående over for formålet...

Sammen ser de sådan ud. Jeg er meget tilfreds! Kæresten er lidt uforstående over for formålet…

 

Eller rettere garn med garn I.

Jeg har fået for vane at have mine igangværende projekter i små plastikposer, så min garnkurv ligner efterhånden enhver posedames drøm… Jeg synes nu ikke selv at det ser så pænt ud, og jeg tror også min kæreste synes det virker lidt rodet ;-)

Så jeg satte mig for at lave et lille net til mit igangværende projekt, inspireret af de to net, der er opskrift på i Lutter Løkker, alle hækleres nye yndlingsbog.

Nettet blev ret flot, synes jeg selv, selvom toppen er blevet lidt bredere end resten af nettet. Det går nok :-)

NetTotalt metagarn!

Mine ventende projekter må dog stadig finde sig i at være i plastikposer. Jeg pønser på at lave flere net, eller også Netop Nok-kurvene der også er at finde i Lutter Løkker. Kommer tid kommer råd ;-)

TASKER!

Igen har jeg ladet mig inspirere af en kreativ Instagrambruger, og lavet den sødeste lille taske/pung :-) Se her

Taske2


Med min opskrift bliver tasken ikke så stor, den måler 8,5 cm x 8,5 cm. En større taske vil kræve enten et større maskeantal i “bunden” + en anden flakonopskrift, eller tykkere garn :-)

Nu følger en gør-det-selv-guide, hvis du skulle få lyst til at lave en udgave.

Taske med flakon-top

Garn: Flakon: Søstrene Grenes bomuldsgarn. Bund: Mandarin Medi fra Sandnes Garn

Nål: 2,5 mm til både flakon og bund.

Flakon

Opskriften på flakonen har jeg fundet gratis på nettet her. Jeg har ikke lavet den sidste omgang i opskriften, og jeg har lavet en lille ændring i “min” sidste omgang, for at lave et knaphul.

Doily

Bund

Bunden har jeg lavet i fri fantasi, og jeg måtte pille op et par gange før den blev rigtig og fik de rigtige mål. Men til sidst fandt jeg den rigtige fremgangsmåde :-)

Start med 20 lm + 3 lm til at vende med.

Hækl 1 stm i hver maske hele vejen ned, dog 3 stm i den sidste maske.

Hækl videre på den anden side – 1 stm hele vejen ned, dog 3 stm i den sidste maske. Afslut med 1 km i den 3. “vende-lm”.

*3 lm, 1 stm i hver maske hele vejen rundt. Afslut med 1 km i den 3. lm fra omgangens begyndelse* x 10, eller til tasken får den størrelse du vil have.

Taske

 

Nu gælder det bare om at få hæftet ender og syet flakonen på bunden + få syet knappen på :-)

Tasken forfra (igen)

Tasken forfra (igen)

Tasken bagfra.

Tasken bagfra.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg ser et meget stort potentiale i denne idé, og har allerede flere ideer til andre modeller. Jeg tror jeg vil prøve at lave en mobilcover-udgave af denne fantastiske idé :-) Og så skal jeg helt sikkert lave nogle større udgaver også. Hurra for Instagram!!

Flakoner/mellemlægsservietter/doilies – jeg har ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg skal kalde dem… Men ligegyldigt hvad, er de pæne!

Min veninde Marie, har nogle rigtig pæne tallerkner. Sidst jeg var hjemme ved hende, lå jeg mærke til, at hun havde lagt ganske almindelige servietter i mellem dem, for at de ikke skulle blive ridsede. Dét skal der laves om på, tænkte jeg, og tog hjem og fandt opskrifter på en masse forskellige flakoner (jeg tror jeg har lagt mig fast på det navn…). Jeg hæklede 12 stykker, i forskellige lyserøde/lilla nuancer, og jeg fandt næsten alle mønstrene her hos  Frk. Garnglad, som har lavet en doily-samling – tak for det!!

Her kommer de

IMG_1966

Denne flakon fandt jeg på Hendes Verdens hjemmeside

IMG_1961

Denne flakon er hæklet efter et diagram på en japansk hjemmeside – det var SVÆRT!

IMG_1960

Den her hedder Hipster Doily, og jeg synes den var så flot, at jeg lavede to af den!

IMG_1958

Tea Time Doily hedder denne model, som er blevet så fin. Jeg undlod at lave den sidste runde i opskriften.

IMG_1965

Flakonen her hedder Dahlia Doily. Jeg tror jeg har lavet en (meget lille) fejl, da den sidste runde vil bøje ind over de andre, som om den ikke er bred nok. Men den er nu meget pæn alligevel ;-)

IMG_1964

Denne er fra Drops, og er nok mere sjælden end køn, som man siger i min familie ;-)

IMG_1962

Vintage Mini Doily – jeg synes nu ikke den blev så mini, men det kommer jo an på garnet.

IMG_1954

De næste to er også fra Drops – og er jule-flakoner.

IMG_1955

Juleflakon fra Drops

IMG_1957

Her freestylede jeg lidt på den sidste runde, da jeg ikke synes flakonen blev stor nok :-)

IMG_1959

Den sidste flakon – som jeg bare ikke kan finde opskriften på! Og jeg VED at den ikke er hæklet ud af fri fantasi! Det er lidt irriterende…

Mange af opskrifterne er på engelsk, og da jeg først havde lært de engelske maskebetegnelser at kende, var det faktisk ikke så svært. Jeg brugte denne oversigt til at oversætte med.

Jeg har set i blog- og instagramverdenen at der er mange der laver disse flakoner i zpaghetti, så de bliver store nok til at bruge som pyntetæpper – dét kunne jeg også godt tænke mig at gøre engang :-)

 

Den sidste julegave jeg lavede, blev en gravhund til vores venners søde datter :-) Vi skulle ses med vennerne d. 26. december, og det var godt, for jeg blev færdig med hunden om aftenen d. 25. december!

Jeg har opskriften på pdf-fil, og mener den er fra enten Panduro Hobbys hjemmeside, eller Stof og Stils hjemmeside.

IMG_2004

Jeg startede med at hækle i terminal 1 i CPH lufthavn.

Jeg har arvet en masse farvet bomuldsgarn af min sviger mor, og hunden her hjalp mig med at komme lidt i bund med min beholdning (som er blevet ret stor, efter jeg arbejdede i Søstrene Grene…).

IMG_2012

Der var også mange ender der skulle hæftes…

IMG_2018

Hoved og krop er færdige, nu skal de bare syes sammen!

Fødderne er “bare” fire kugler, der er fyldt med pudefyld og syet på underkroppen.

IMG_2069

I opskriften står der, at kroppen skal være ca. 35 cm lang. Jeg stoppede da jeg nåede ca. 25 cm og jeg synes altså at proportionerne er helt fine!

Ifølge opskriften skulle ører, hale og halstørklæde laves af stof. Jeg er ikke en ørn på en symaskine, og havde desuden ikke noget stof, så jeg bestemte mig for at hækle “løsdelene” efter fri fantasi :-)

IMG_2068IMG_2067IMG_2045

Modtageren af hunden er i den alder, hvor ALT skal puttes i munden og hives i, så jeg har sørget for at alle løsdele er syet godt og grundigt fast! Ih, hvor jeg synes den er blevet fin! :-)




 

 

 

 

 

I starten af december så jeg et par fede futsko på Instagram, og jeg begyndte STRAKS at lede efter en opskrift på dem. Det lykkedes mig at finde en engelsk opskrift, og jeg lavede et par futter til min mor. Futterne består af tre hæklede sekskanter pr. fut, men i den engelske opskrift er de to af sekskanterne lidt mærkeligt formet, sikkert for at få dem til at passe bedre til fodens form, men jeg synes ikke rigtigt det fungerede. Opskriftens sål kunne jeg SLET ikke finde ud af at lave, så jeg freestylede en sål – som jeg ikke har skrevet ned… Her er resultatet :-)

IMG_2062IMG_2063IMG_2064

Da jeg skulle lave et par til mig selv, valgte jeg at lave tre almindelige sekskanter pr. fut. Sekskanterne er 15 cm i diameter og hæklet i stangmasker. De er hæklet i baby marino, som er MEGA blødt og lækkert! Garnet passer til en nål nr. 4.

IMG_1983

Da jeg skulle til at sy mine futter sammen, fandt jeg ud af, at jeg havde lavet sekskanterne alt for store (der er jo ingen grund til at måle undervejs..). Så jeg måtte i gang med at trevle op – øv bøv!

Sålen på mine egne futter har jeg lavet på en anden måde, end den på min mors futter. Jeg har lavet endnu en sekskant, der var én omgang mindre end de øvrige sekskanter. Sål-sekskanten sidder under tæerne. De to side-sekskanter hæklede jeg sammen under foden med en række stangmasker. Det kom til at se sådan ud:

IMG_2059IMG_2058

Pasformen på mine futter er ikke lige så god, som den er på min mors, så det er tydeligt at jeg skal prøve mig frem nogle gange mere…

IMG_2060
IMG_2061

... heldigvis har jeg nogle aftagere i tankerne til de næste par ;-) Desuden har jeg set en variant, der består af firkanter – dem tror jeg at jeg skal lave næste gang!

Jeg har vidst nævnt nogle gange, at jeg i år laver en del hjemmelavede julegaver, som i sagens natur ikke kan vises her, fordi modtagerne læser med… For de flestes vedkommende. Min mormor på 86 år er ikke på internettet, og det vil jeg udnytte i dette indlæg, hvor jeg med stolthed vil fremvise det mesterstykke af et pyntepudebetræk jeg har hæklet til hende!

TADAAAAAAAA…

Min mormor elsker blå, derfor er puden holdt i de blå farver.

Min mormor elsker blå, derfor er puden holdt i de blå farver.

Forsiden af betrækket er et miks mellem en “solsikke”-bedstemorfirkant, en klassisk bedstemorfirkant og omgange med stangmasker. Mønstret på solsikken har jeg fundet her, opskriften er tysk, men jeg synes faktisk den er ret nem at forstå (uden at prale, for mit tysk er VIRKELIG dårligt…).

En opskrift på en klassisk bedstemorfirkant kan f.eks. findes her.

Pude2

Bagsiden er en “hel” bedstemorfirkant (jeg kender ikke til de rigtige navne på de forskellige typer firkanter, hvis nogle af jer der læser med kender de rigtige navne, må I meget gerne skrive dem). Den hele firkant har jeg fundet en rigtig god opskrift på her.

Pude3

Jeg lagde for- og bagside med retsiderne mod hinanden og hæklede dem sammen med fastmasker, men lod et hul være, for at kunne få puden ind. Lukningen kunne jeg ikke helt greje at lave elegant, så den er en lille smule klodset. Men det overordnede resultat er jeg overordentligt glad for!

Pude1

For- og bagside hækles sammen med fastmasker.

PS: Puden er ca. 40×40 og det er betrækket også. Garnet er ret glat og kommer nok til at give sig lidt, så til en anden gang jeg skal lave pudebetræk vil jeg nok lave det en lille bitte smule for småt.

Velkommen bag scenen på optagelserne til Samvirkes og min ‘adventskalender’ 2013!

Min kæreste er journalistpraktikant på Samvirke og har fået dem overbevist om, at jeg da skulle hjælpe dem med at lave en gds-adventskalender i deres nyhedsbrev, der sendes ud hver dag i december – meget spændende!!

Konceptet er, at jeg bidrager med en opskrift på noget, som skal kunne bruges til adventsgave. Så mine bidrag kommer med om mandagen, så man kan nå at lave gaven til om søndagen ;-)

Flere af tingene har jeg vist herinde før, men jeg tror nu, at jeg vil linke til nyhedsbrevet hver mandag alligevel, bare fordi det er lidt sejt :-D

20131130-221254.jpg

Jeg er født med en skavank – jeg har lige lidt længere arme end de mål, man syr jakker efter. Indtil videre har det betydet at mine jakker enten har været et nummer for store, for at mine abearme kunne være der i, eller at jeg har haft kolde håndled i løbet af vinteren. For to år siden fandt jeg nogle dejlige vanter i Tiger med ekstra lange skafter (hedder det mon det?).

Men som det går med mange ting fra Tiger, blev vanterne slidte og grimme, og de røg ud, da jeg lagde vintertøjet væk i foråret i år. Nu er vintertøjet så småt ved at være fundet frem igen, men hvad gør jeg med mine stakkels kolde, kolde håndled? Jeg laver da bare lige et par fede håndledsvarmere selv, du! Og her er de, i økologisk uld, og i en flot blanding af brun, grå og sort – aaaaah!

Hånd1Jeg har strikket dem på “langs” og hæklet dem sammen på vrangen. Jeg har lavet et hul til tommelfingeren også :)

hånd2De er 34 masker og strikket på pind 6. De første og sidste 5 masker er glatstrik (retmasker på den ene side og vrangmasker på den anden). De resterende 24 masker er perlestrik. De forklaringer jeg har fundet på nettet om perlestrik har alle sammen lydt på, at man skal strikke ret oven på vrang. Det læste jeg i første omgang som, at man på de masker der er ret på 1. pind, skulle strikke vrang på 2. pind. Men det giver jo bare almindelig glatstrik. Jeg har tænkt meget over, hvorfor de dog forklarede det så fjollet, men har fundet ud af, at det nok er mig der bare ikke har været strikkeklog nok – for når man strikker en vrangmaske på 1. pind, bliver det jo en retmaske på 2. pind, hvorfor man så skal strikke vrang igen på 2. pinden. Nå, det er vidst en lidt indviklet tankerække at læse sig igennem! Hvorom alting er, skal perlestrik strikkes således:

1. pind: RVRVRVRVRV (osv)

2. pind: RVRVRVRVRV (osv)

Og så kommer det til at se sådan ud:

hånd3Meget flot :)

De to varmere har “kostet” et nøgle garn. Jeg købte tre nøgler, og de sidste to skal bruges til en hue af dette design, som jeg har fundet hos Garnkusserne.

God søndag!

#myfriendsaremarried

En blog om mine kreative udskejelser

Sugar & Cloth

DIY Inspired Living

Det skal smage af noget

En blog om mine kreative udskejelser

toraeffersoe.wordpress.com/

En blog styret at kærligheden til lækre, søde sager!