Archives for posts with tag: Blog

For længe siden (!) begyndte jeg på en pude, og blev færdig med forsiden, fik købt fyld og stof til bagsiden… Og så døde den ligesom der…

Men i dag fik jeg det hele syet sammen, juhuuu! Og nu står den og pynter i hyggestolen :-)

Mønsteret er inspireret fra bogen “Lutter Løkker” og hedder vidst vævehækling. Her kommer der en billedstorm af processen!

Starten er gået, der vælges farver

Starten er gået, der vælges farver

Er vi ikke snart færdige?!

Er vi ikke snart færdige?!

Så blev bagsiden syet på, et flot gråt stykke stof

Så blev bagsiden syet på, et flot gråt stykke stof

Sådan ser vidunderet ud forfra

Sådan ser vidunderet ud forfra

Og her er vidunderet kommet hjem :-)

Og her er vidunderet kommet hjem :-)

Aaah, jeg er godt tilfreds!

Reklamer

Eller rettere garn med garn I.

Jeg har fået for vane at have mine igangværende projekter i små plastikposer, så min garnkurv ligner efterhånden enhver posedames drøm… Jeg synes nu ikke selv at det ser så pænt ud, og jeg tror også min kæreste synes det virker lidt rodet ;-)

Så jeg satte mig for at lave et lille net til mit igangværende projekt, inspireret af de to net, der er opskrift på i Lutter Løkker, alle hækleres nye yndlingsbog.

Nettet blev ret flot, synes jeg selv, selvom toppen er blevet lidt bredere end resten af nettet. Det går nok :-)

NetTotalt metagarn!

Mine ventende projekter må dog stadig finde sig i at være i plastikposer. Jeg pønser på at lave flere net, eller også Netop Nok-kurvene der også er at finde i Lutter Løkker. Kommer tid kommer råd ;-)

Min mor var en af de heldige der fik en blød pakke af mig til jul i år. Til hende havde jeg hæklet en clutch i en flot grønt farve, inspireret af dette indlæg på Den Lilla Elefant.

Tasken er hæklet med dobbelt bomuldsgarn fra Søstrene Grene med nål nr. 4. Man hækler ét langt stykke og ene stangmasker. Teknikken hedder kurvehækling og er rigtig nem! Se en video der viser kurvehækling her.

Start med 44 lm.

1. Omg.: Start i 4. Maske fra nålen. Hækl 40 stm

2. Omg.: Start på kurvehækling: *5 stm foran forrige maske, 5 stm bagom forrige stm*. Fortsæt omgangen ud.

3. Omg.: Som 2. Omg.

4. Omg.:* 5 stm bagom forrige maske, 5 stm foran forrige maske *

5. Omg.: Som 4. Omg.

Fortsæt dette indtil stykket er langt nok. Jeg stoppede efter 37 omgange, da var stykket 30 cm langt (og jeg havde ikke mere garn).

Efter 6 omgange begynder strukturen virkelig at træde frem.

Efter 6 omgange begynder strukturen virkelig at træde frem.

Og efter 37 omgange er stykket langt nok (og man har ikke mere garn tilbage...).

Og efter 37 omgange er stykket langt nok (og man har ikke mere garn tilbage…).

Herefter syede jeg taskedelen sammen i hver side, så denne del var ca. 12 cm. På flappen hæklede jeg en række fastmasker i sort, og løkken til knappen hæklede jeg i samme farve som tasken. Jeg syede knappen på først, og sørgede for at løkken var lang nok til at komme rundt om knappen.

Clutch4

Clutch3

Jeg er født med en skavank – jeg har lige lidt længere arme end de mål, man syr jakker efter. Indtil videre har det betydet at mine jakker enten har været et nummer for store, for at mine abearme kunne være der i, eller at jeg har haft kolde håndled i løbet af vinteren. For to år siden fandt jeg nogle dejlige vanter i Tiger med ekstra lange skafter (hedder det mon det?).

Men som det går med mange ting fra Tiger, blev vanterne slidte og grimme, og de røg ud, da jeg lagde vintertøjet væk i foråret i år. Nu er vintertøjet så småt ved at være fundet frem igen, men hvad gør jeg med mine stakkels kolde, kolde håndled? Jeg laver da bare lige et par fede håndledsvarmere selv, du! Og her er de, i økologisk uld, og i en flot blanding af brun, grå og sort – aaaaah!

Hånd1Jeg har strikket dem på “langs” og hæklet dem sammen på vrangen. Jeg har lavet et hul til tommelfingeren også :)

hånd2De er 34 masker og strikket på pind 6. De første og sidste 5 masker er glatstrik (retmasker på den ene side og vrangmasker på den anden). De resterende 24 masker er perlestrik. De forklaringer jeg har fundet på nettet om perlestrik har alle sammen lydt på, at man skal strikke ret oven på vrang. Det læste jeg i første omgang som, at man på de masker der er ret på 1. pind, skulle strikke vrang på 2. pind. Men det giver jo bare almindelig glatstrik. Jeg har tænkt meget over, hvorfor de dog forklarede det så fjollet, men har fundet ud af, at det nok er mig der bare ikke har været strikkeklog nok – for når man strikker en vrangmaske på 1. pind, bliver det jo en retmaske på 2. pind, hvorfor man så skal strikke vrang igen på 2. pinden. Nå, det er vidst en lidt indviklet tankerække at læse sig igennem! Hvorom alting er, skal perlestrik strikkes således:

1. pind: RVRVRVRVRV (osv)

2. pind: RVRVRVRVRV (osv)

Og så kommer det til at se sådan ud:

hånd3Meget flot :)

De to varmere har “kostet” et nøgle garn. Jeg købte tre nøgler, og de sidste to skal bruges til en hue af dette design, som jeg har fundet hos Garnkusserne.

God søndag!

Jeg er jo helt ny til alt det her blog-halløj, og er ved at lære alt det smarte man kan gøre, for at gøre det let for sig selv og dem der læser med, og hvad man kan gøre for at få flere til at læse med.

Der er en side der hedder bloglovin.com som man kan bruge, til at følge med på de blogs man læser, hvis altså de blogs selv er med på bloglovin. Derfor har jeg nu meldt min blog på det (derfor er der et mærkeligt link i bunden af det her indlæg), så hvis I har en bruger på bloglovin, kan I følge mig derinde nu, hurra!

 

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/6555549/?claim=knbj5vstw4t”>Follow my blog with Bloglovin</a>

#myfriendsaremarried

En blog om mine kreative udskejelser

Sugar & Cloth

DIY Inspired Living

Det skal smage af noget

En blog om mine kreative udskejelser

toraeffersoe.wordpress.com/

En blog styret at kærligheden til lækre, søde sager!