Archives for posts with tag: tough

Min mor var en af de heldige der fik en blød pakke af mig til jul i år. Til hende havde jeg hæklet en clutch i en flot grønt farve, inspireret af dette indlæg på Den Lilla Elefant.

Tasken er hæklet med dobbelt bomuldsgarn fra Søstrene Grene med nål nr. 4. Man hækler ét langt stykke og ene stangmasker. Teknikken hedder kurvehækling og er rigtig nem! Se en video der viser kurvehækling her.

Start med 44 lm.

1. Omg.: Start i 4. Maske fra nålen. Hækl 40 stm

2. Omg.: Start på kurvehækling: *5 stm foran forrige maske, 5 stm bagom forrige stm*. Fortsæt omgangen ud.

3. Omg.: Som 2. Omg.

4. Omg.:* 5 stm bagom forrige maske, 5 stm foran forrige maske *

5. Omg.: Som 4. Omg.

Fortsæt dette indtil stykket er langt nok. Jeg stoppede efter 37 omgange, da var stykket 30 cm langt (og jeg havde ikke mere garn).

Efter 6 omgange begynder strukturen virkelig at træde frem.

Efter 6 omgange begynder strukturen virkelig at træde frem.

Og efter 37 omgange er stykket langt nok (og man har ikke mere garn tilbage...).

Og efter 37 omgange er stykket langt nok (og man har ikke mere garn tilbage…).

Herefter syede jeg taskedelen sammen i hver side, så denne del var ca. 12 cm. På flappen hæklede jeg en række fastmasker i sort, og løkken til knappen hæklede jeg i samme farve som tasken. Jeg syede knappen på først, og sørgede for at løkken var lang nok til at komme rundt om knappen.

Clutch4

Clutch3

…en rigtig “page turner”! I denne historie vil du læse om aaaaalle de flotte armbånd jeg har prøvet kræfter med det sidste stykke tid.

Da jeg i sommerferien var på ferie på Læsø, åbnedes en ny verden for mig. Verdenen af hæklede smykker, og nærmere bestemt hæklede armbånd. Mine forældre og jeg var på marked, og her så jeg de smarteste hæklede lænkearmbånd, som jeg straks måtte hjem at lave.

Jeg lavede også en grå udgave af dette lænkearmbånd, som jeg så på marked på Læsø i sommerferien.

Jeg lavede også en grå udgave af dette lænkearmbånd.

De fine lænkearmbånd gav mig mere blod på tanden, og da min mor sendte mig opskriften på de næste armbånd hoppede jeg straks på. Disse armbånd har jeg allerede lavet mange af!

Opskriften er fundet hos her Karen Klarbæk

Opskriften er fundet hos her Karen Klarbæk

Herefter går historien om Anna og armbåndene nu over i noget freestyle og jeg begynder selv at finde på opskrifter. Det kommer der to slags armbånd ud af, som jeg i næste indlæg vil lave en vejledning til. Armbåndene ser sådan ud:

Armbånd med fastmasker og musetakker

Armbånd med fastmasker og musetakker

Armbånd med muslingekant (og instagramfilter)

Armbånd med muslingekant (og instagramfilter)

Om jeg finder på flere nye slags, eller finder andre opskrifter, vil tiden vise. To be continued…

 

 

Som jeg skrev i sidste uge, har jeg lavet en butterfly til min kæreste, efter denne opskrift. Min kæreste er glad for skarpe farver, så valget faldt på en knaldgul farve.

Som I kan læse på den blog, hvor jeg har fundet opskriften, starter man med at hækle selve sløjfen og sy den let sammen på midten.

Sløjfen syes sammen med nogle sting, før båndet vikles om.

Sløjfen syes sammen med nogle sting, før båndet vikles om.

Herefter hækler man det lille bånd der skal sidde rundt om midten af sløjfen. Til remmen kan man, som hun skriver på frøkenen & baronen, bruge spænderne fra en gammel butterfly, hvilket vi også gjorde. Vi havde noget gult stof liggende, og min kæreste syede fluks en rem med “spændesystem” lige som en rigtig butterfly! (Han er bare handy :-D ).

Håber det fine håndarbejde kan ses!

Håber det fine håndarbejde kan ses!

Den ene ende af det lille bånd syes fast på remmen, båndet vikles om sløjfen, og man syr det hele sammen bagpå.

Yes!

Yes!

Og butterflyen tages straks i brug!!

foto kopi

Flot fyr :-)

God fornøjelse!

I denne uge er jeg i sommerhus på Læsø sammen med mine forældre. På Læsø er der marked hver onsdag i sommerperioden, og traditionen tro var vi på marked i går. Her så jeg nogle rigtig søde hæklede armbånd, der lignede kæder. Sådan et må jeg hjem og lave, sagde jeg. Og som sagt så gjort!

Efter flere forsøg lykkedes det mig at ramme rigtigt, og to armbånd senere, er jeg nu klar til at offentliggøre resultatet af mine anstrengelser:

Et gråt armbånd til min mor

Et gråt armbånd til min mor

Og et petroleumsfarvet til hendes veninde

Og et petroleumsfarvet til hendes veninde

Armbåndet er meget enkelt at lave (når man altså har givet det et par forsøg…). Man laver 15 luftmasker, og lukker dem sammen til en ring med en kædemaske. Herefter laver man to luftmasker som “start” og  så et passende antal stangmasker uden om luftmaskerne. “Hæft” den sidste og den første stangmaske sammen med en kædemaske og bryd garnet.

Når man har lavet den første ring færdig, påbegynder man den næste ved at lave de 15 luftmasker, og lukke dem sammen IGENNEM den første ring, på den måde bliver ringene sat sammen til en kæde. (Jeg burde have taget billeder af processen…). Når man har lukket luftmaskerækken sammen rundt om den første ring, kan man begynde med de to luftmasker og  stangmaskerne. Dette gør man igen og igen indtil man kan passe armbåndet.

Her kan det ses, hvordan de hæklede ringe er kædet sammen.

Det kan det også her.

Det kan det også her.

Pigen på markedet havde lavet armbåndet helt lukket, men jeg har valgt at lukke det med en knap, for jeg synes det er nemmere at tage af og på, på den måde.

Det er smart at sy ledene sammen, der hvor de mødes, ellers er de (MEGET) tilbøjelige til at ville sno rundt. OGSÅ selvom man har strøget armbåndet og haft det i pres mellem to tunge bøger…

Knaplukning

Knaplukning

Knappen er syet fast på ringen i den ene ende, og spændes ved hjælp af et øje lavet af luftmasker i den anden ende.

Knappen er syet fast på ringen i den ene ende, og spændes ved hjælp af et øje lavet af luftmasker i den anden ende.

Jeg skal helt sikkert lave mange flere af de her armbånd! De er nemme og de tager ikke lang tid at lave. Næste armebånd til jeg prøve at lave med samme antal luftmasker, men så med dobbelte stangmasker – ja, jeg lever livet på kanten!

Min mor kan godt være sådan lidt rå i det.

I hvert fald kan hun godt lide det, når hendes smykker er det. Derfor har jeg lavet et fedt armbånd til hende, som jeg synes er rigtig råt, og som kan tilføje lidt kant til hendes hverdagstøj. Det ser sådan her ud:

 

Lidt læder og oxyderet sølv er ikke " så'n a' si' ski' te'"!

Lidt læder og oxyderet sølv er ikke “så’n a’ si’ ski’ te'”!

 

Armbåndet er i princippet let at lave, fordi der ikke er så mange materialer. Men man skal bare have lidt tålmodighed og være fiks på fingrene, fordi man egentlig godt kunne have brugt en hånd mere, end de to Gud har givet (de fleste af) os. Men hvis man tager den med ro, skal det hele nok gå :-)

 

Du skal bruge:

1

– tyndt, sort lædersnørre – ca. 25 cm*

– sort vokset bomuldstråd – et laaaaaaaangt stykke

– oxyderet kuglekæde – ca. 22 cm

*lædersnørren skal ligge dobbelt + du skal have nok længde på til en løkke i den ene ende og en knude i den anden – hellere for lang end for kort).

 

Here we go:

 

Først laver du en løkke og lukker den med bomuldssnoren.

Først laver du en løkke og lukker den med bomuldssnoren.

 

Herefter ligger du kuglekæden oven på lædersnørrerne. Sno bomuldstråden stramt omkring kæden og lædersnørrerne.

Herefter ligger du kuglekæden oven på lædersnørrerne. Sno bomuldstråden stramt omkring kæden og lædersnørrerne. Vær opmærksom på, at det hele godt kan sno sig lidt.

Når armbåndet er lige ved at være langt nok, snor du bomuldstråden rundt om sig selv og slår en knude på denne. Herefter slår du en knude på lædersnørrerne. Knuden skal kunne gå igennem løkken foroven.

Når armbåndet er lige ved at være langt nok, snor du bomuldstråden rundt om sig selv og slår en knude på denne. Herefter slår du en knude på lædersnørrerne. Knuden skal kunne gå igennem løkken foroven.

 

Færdig!

Færdig!

 

Good luck! Og bliv nu ikke bange for, at folk går over på det andet fortorv, når de ser dig komme ned ad gaden med dit nye, megarå armbånd på…

 

#myfriendsaremarried

En blog om mine kreative udskejelser

Sugar & Cloth

DIY Inspired Living

Det skal smage af noget

En blog om mine kreative udskejelser

toraeffersoe.wordpress.com/

En blog styret at kærligheden til lækre, søde sager!