Min mor var en af de heldige der fik en blød pakke af mig til jul i år. Til hende havde jeg hæklet en clutch i en flot grønt farve, inspireret af dette indlæg på Den Lilla Elefant.

Tasken er hæklet med dobbelt bomuldsgarn fra Søstrene Grene med nål nr. 4. Man hækler ét langt stykke og ene stangmasker. Teknikken hedder kurvehækling og er rigtig nem! Se en video der viser kurvehækling her.

Start med 44 lm.

1. Omg.: Start i 4. Maske fra nålen. Hækl 40 stm

2. Omg.: Start på kurvehækling: *5 stm foran forrige maske, 5 stm bagom forrige stm*. Fortsæt omgangen ud.

3. Omg.: Som 2. Omg.

4. Omg.:* 5 stm bagom forrige maske, 5 stm foran forrige maske *

5. Omg.: Som 4. Omg.

Fortsæt dette indtil stykket er langt nok. Jeg stoppede efter 37 omgange, da var stykket 30 cm langt (og jeg havde ikke mere garn).

Efter 6 omgange begynder strukturen virkelig at træde frem.

Efter 6 omgange begynder strukturen virkelig at træde frem.

Og efter 37 omgange er stykket langt nok (og man har ikke mere garn tilbage...).

Og efter 37 omgange er stykket langt nok (og man har ikke mere garn tilbage…).

Herefter syede jeg taskedelen sammen i hver side, så denne del var ca. 12 cm. På flappen hæklede jeg en række fastmasker i sort, og løkken til knappen hæklede jeg i samme farve som tasken. Jeg syede knappen på først, og sørgede for at løkken var lang nok til at komme rundt om knappen.

Clutch4

Clutch3